De æstetiske og kunstneriske processer tilbyder et sted, hvor man kan undre sig, stille undersøgende spørgsmål, og lege med mangfoldige ideer og materialer.
W-underHaven arbejder i et krydsfelt mellem kunst, kreativitet og læring, og blogger her om ny viden, inspiration fra konferencer i Danmark og udland samt om nuværende og tidligere projekter, hvor kreativitet, den æstetiske læring og børn og unges møde med kunst er i hovedsædet. Hvad sker der når børn og unge gives rum til forundring?
Haven refererer til haven som en metafor for en afgrænset oase, og bruges her som en metafor for et kreativt læringsrum, hvor mennesker kan udfolde sig. W-underHaven arbejder blandt andet for at skabe sammenhæng mellem det æstetiske og det didaktiske, og opbygge et fagsprog omkring æstetisk læring i uddannelse inspireret af ny international kreativitetsforskning.